Bryghuset

Overordnet set adskiller brygprocessen sig i dag ikke væsentligt fra ældgamle metoder.

Malten knækkes i maltmøllen og tilsættes vand i brygkaret. Herefter lader man de naturlige enzymer nedbryde stivelse til forgærbare sukkerarter. Det sker ved forskellige temperaturer alt afhængig af hvilket øl, man ønsker, og tager mellem 1-2 timer.

Når forsukringen er færdig, skal urten sies fra masken, for herefter at blive kogt i omkring 1,5-2 timer. Under denne del af brygningen tilsætter vi humle ad flere gange.

Når kogningen er færdig, skal urten nedkøles så hurtigt som muligt og tilsættes gær i gæringstanken.

Som noget ganske enestående bliver urten ikke beluftet med ilt på traditionelt vis før gæringen sættes igang. På Randers Bryghus benytter vi os af en metode udviklet i Amerika, hvor vi tilsætter en ufattelig lille mængde oliven olie istedet for ilt. Populært sagt bruger gærcellen ilten i oliven olien til at opbygge cellevæggen, og gør dem istand til at formere sig. Oliven olien har ingen negativ indflydelse på hverken skumdannelse eller smagen af øllet. Fraværet af fri ilt i urten forhindre ligeledes, at uønskede bakterier kan inficerer øllet.

Øllet gærer i ca. 7-14 dage og lagrer herefter i 1-12 uger, før det bliver tappet på flaske.